Forskning i asfaltarmering: Vi byder ph.d. Julius Nielsen velkommen

©SP-Reinforcement
Julius er vores nye erhvervs-ph.d. der skal lave et videnskabeligt projekt i samarbejde med DTU Byg, som er finansieret af Innovationsfonden Danmark (IFD).
Vi er glade for at kunne præsentere ph.d. Julius Nielsen til vores S&P Reinforcement Nordic team.
Samarbejdet mellem S&P Reinforcement Nordic og DTU startede tilbage i 2017, hvor Julius og en medstuderende gennemførte et forskningsprojekt der undersøgte virkningerne af asfaltarmering i vejbelægninger baseret på grundlæggende modelanalyse.
Ph.d.-projektet har titlen: Modellering og analyse af vejbelægninger med asfaltarmering.
Siden da har S&P Reinforcement Nordic og lektor Eyal Levenberg (DTU) delt en fælles interesse i at fremme forskningen i et erhvervs-ph.d. projekt, godkendt af IFD. Hertil vil DTU være ansvarlige for vejledning og uddannelse, mens S&P vil støtte projektet med erfaring inden for asfaltarmering og tilbyde testfaciliteter. Projektet startede 1. februar 2020 og vil fortsætte i en periode på tre år.
Målet med det igangværende projekt er at formulere en ny beregningsmodel, der inkluderer effekterne af asfaltarmering i belægningskonstruktioner.
Som en del af forskningen planlægges at udføre fuld skala forsøg af belægninger, der indeholder armering. Sådan feltforsøg vil generere de nødvendige data til kalibrering og eksperimentel validering af den nye model. I den forbindelse vil innovative målemetoder benyttes ved brug af sensorudstyr monteret på vejen, samt nye teknikker til dataanalyse.
Implementeringen af beregningsmodellen vil gøre det muligt for konsulenter og entreprenører at medtænke et armeringsalternativ til belægningsdesign, og vurdere effekten på mere en teoribaseret og rationel måde. Desuden forventes projektet at bidrage med ny viden til forskningsmiljøet for vejbelægninger, specielt inden for anvendelsen af ikke-standard-måleteknologier af vejkonstruktioner.
Du kan læse mere om Julius' baggrund, angående hans arbejde med innovative målemetoder til undersøgelse af vejkonstruktioner: ” Udledning af vejbelægningers mekaniske egenskaber fra sensorer monteret på vejen”.