Kommunernes fravalg af asfaltarmering – En kortvarig besparelse eller en langsigtet fejltagelse?
©SP-Reinforcement
Debatindlæg skrevet af Morten Frost Kampenhøvener
Debatten om tilstanden af Danmarks veje efter en hård vinter raser, og det er tydeligt, at kommunerne har forsømt vejnettet i alt for lang tid. Prioriteringen af veje i budgetterne har været minimal,[1] og politikerne har været alt for tilbøjelige til at skyde ansvaret videre til den næste periode.
Siden 2021 er antallet af henvendelser om huller i vejene fordoblet, og alene i januar i år er antallet af anmeldelser steget med næsten 60 procent i forhold til samme måned sidste år. Det giver problemer for både bilister og cyklister, og i Aarhus Kommune har de alene i februar modtaget lige så mange klagesager, som de normalt får på et helt år.
Det er nemlig ikke kun irriterende, men også direkte farligt, når biler og cykler skal køre i store buer udenom huller i asfalten.
For nogle uger siden læste jeg et debatindlæg i Bygge- og Anlægsavisen, som i høj grad forsøgte at skabe empati for kommunerne. Jeg har da også ondt af de medarbejdere i vejforvaltningerne, som ikke har andet valg end at levere dårlige lappeløsninger, fordi budgetterne ikke tillader andet. Så lad os i stedet pege søgelyset hen, hvor ansvaret og løsningerne faktisk ligger: Hos landets magthavere, der i mange år har prioriteret forkert.
Jeg oplever en tendens til, at kommunerne undgår at tackle problemerne ved at udskyde regningen til næste periode. Desværre løser det ikke det bagvedliggende problem, nemlig at der ikke er penge til de langsigtede løsninger. Det betyder også, udfordringerne og den tilhørende regning alt for ofte ender med at være betydeligt større end nødvendigt.
Det er sandt, at asfaltarmering kan være en kostbar løsning her og nu. Men det er afgørende at forstå, at det på lang sigt er væsentligt billigere. Hovsa-løsningerne, som kommunerne tyer til i dag, er nemlig meget dyrere på den lange bane, og det svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen.
I S&P Reinforcement har vi mange eksempler på veje, hvor asfaltarmering har forlænget levetiden markant og sparet kommunerne penge i det lange løb. En undersøgelse viser f.eks., at man kunne have sparet 300.000 DKK over 24 år og yderligere 300.000 DKK efter 40 år ved at investere i asfaltarmering.
Udover de økonomiske fordele er der også en betydelig miljømæssig gevinst ved at armere vejbelægningerne. På den måde øger man deres holdbarhed, så kommunerne kan spare de jævnlige reparationer. Det er ikke blot økonomisk fordelagtigt, men gør det også til en mere bæredygtig løsning. Således udgør asfaltarmering en form for win-win-situation, hvor både budgettet og miljøet har glæde af de positive effekter.
Det er på høje tid, at landets beslutningstagere får øjnene op for problemet og prioriterer økonomisk, så der kan blive råd til de langsigtede løsninger. Vejrforholdene ændrer sig ikke, så hvorfor ikke tænke lidt fremad og samtidigt spare penge i sidste ende?
For yderligere information, billeder og koordinering af interview, kontakt:
Julie Windfeld | Kommunikationskonsulent, Perfekta PR |T +45 3158 2077| E-mail: julie@perfektapr.dk
Billedmateriale
Billede 1: Morten Frost Kamphøvener, Nordic Business Manager hos S&P Reinforcement Nordic.
[1] https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/nyheder/arkiv/analyser/2021/5/investeringerne-i-vejene-falder-mens-trangslen-stiger/